Brænder du for arbejdsmiljø og sikkerhed? Vil du samtidig opnå relevant erhvervserfaring  i en stor international virksomhed med en oprigtig tilgang til bæredygtighed?  Kingspan Logstor søger en studentermedhjælper med fleksible arbejdstider. Ansøg nu og bliv en del af vores team i Løgstør!

 

Som et led i Kingspan Logstors arbejde med at kortlægge og forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden i hele virksomheden søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at løse opgaver såsom:

  • Foretage runderinger med henblik på at identificere uhensigtsmæssigheder i arbejdsmiljø- og sikkerheds øjemed.
  • Lave registrering og rapportering af arbejdsmiljø- og sikkerhedsindsatser.
  • Bidrage til den fortsatte udvikling og udarbejdelse af risikovurderinger af processer og arbejdsgange.
  • Koordinere work-shops til udvikling af arbejdsmiljø- og sikkerhed med kollegaer.
  • Tæt samarbejde med produktion, vedligehold og teknisk afdeling med henblik på at sikre optimale og sikre miljøer på produktionslinjerne.

Du vil referere til vores HSE Specialist og have en fast arbejdsplads på vores kontor i Løgstør med mulighed for at arbejde hjemmefra. Arbejdstiden kan tilpasses efter dit studie, men vi forventer ca. 1 hel dag om ugen.

 

Om dig:
Du brænder for at skabe et godt arbejdsmiljø for dine kollegaer og bidrage til i reduktionen af negative arbejdsmiljøpåvirkninger og risici. Du trives i at samarbejde med mennesker på tværs af organisationen. Vi kræver ingen specifik uddannelse, men en faglighed fra og forståelse for produktionsmiljøer med maskiner, kemikalier og værktøj vil være en fordel.

Vi lægger særligt vægt på følgende kompetencer:

  • Kommunikationsevner: Evnen til at kommunikere klart og effektivt med kollegaer og ledere. 
  • Sprogkundskaber: Evnen til at kommunikere flydende på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Samarbejdsevner: At kunne arbejde effektivt i forskellige teams og med forskellige afdelinger.
  • Detaljeorientering: At være opmærksom på detaljer, især når det kommer til dokumentation og rapportering.
  • Læringsvillighed: Åbenhed for at lære og tilpasse sig nye metoder indenfor HSE og processer i produktionen.
  • IT-færdigheder: Fortrolighed med office-pakken.

 

 

Få praktisk erfaring som understøtter din fremtidige karriere
Hvis dette har din interesse, og du kan nikke genkendende til ovenstående, tilbyder vi dig et spændende studiejob i en global virksomhed. Hertil kommer du til en dynamisk arbejdsplads med dygtige kollegaer, og hvor den grønne agenda er en del af hverdagen. Du får arbejdsplads på vores kontor i Løgstør med bl.a. attraktiv kantine.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HSE Specialist, Rasmus Enggård Rasmussen, på mobil +45 23 68 31 88. Send din ansøgning hurtigst muligt via linket og senest den 30. september  2024. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

 

Om virksomheden:
Kingspan købte i sommeren 2021 LOGSTOR, og siden har vi været en Kingspan virksomhed med LOGSTOR produkter, services og løsninger. I Kingspan er vi ca. 1400 medarbejdere som arbejder med LOGSTOR produkter fordelt på 12 lande med hovedkontor i Løgstør i Danmark. I øjeblikket har vi 7 fabrikker, som producerer LOGSTOR produkter til vores forretningsområder; fjernvarme samt industri, som også omfatter fjernkøling og olie og gas.

 Efter at have opfundet den præisolerede rør teknologi for mere end 60 år siden, har vi har produceret og solgt mere end 400.000 km præisolerede rør.

 Kingspan Group er verdensledende inden for ​​energibesparende løsninger til byggebranchen. Vores mission er at bidrage til en CO2 neutral fremtid, der fokuserer på både vores planet og menneskers velbefindende. Kingspan opererer i mere end 80 lande, og har mere end 22.000 ansatte på verdensplan.

Antal ledige stillinger 1
By Løgstør
Region Nordjylland
Land Danmark
Publiceret 02.08.2024
Sidste ansøgningsdag 30.09.2024

Tilbage til Ledige stillinger