Er du på jagt efter studiejobbet, hvor du bidrager til fremtidens grønne omstilling?

 

I en fremtid med ambitiøse målsætninger for bæredygtig energi bliver Fjernvarmeindustrien en vigtig del i sikringen af en effektiv energisektor. Fjernvarmeselskaberne står potentielt over for en konverteringsbølge fra gas til grøn varme for rigtig mange husstande, både i Danmark og på den globale scene. Det er en grøn agenda, som vi, som verdens førende leverandør af præisolerede rørsystemer, står midt i.

Lige nu søger vi en studentermedhjælper til vores Product management og Academy team. 

Vores Product management og Academy bidrager til virksomhedens drift og fremtid igennem blandt andet produktudvikling, optimering og -udfasning, produktdokumentation, produktdigitalisering, produkt marketing samt produktuddannelse i LOGSTOR produktportefølje. Afdelingen arbejder med at sikre højkvalitets- og værdiskabende produkter og løsninger på markedet hvilket understøtter vores position som markedsledende virksomhed. I vores Kingspan LOGSTOR Academy uddanner og certificerer vi alle, som designer, håndterer, monterer og servicerer vores rørsystemer. 

Som studentermedhjælper i dette team vil du få mulighed for at omsætte din faglige viden til praksis, samtidigt med at du kan tilegne dig relevant erhvervserfaring indenfor Product management og Academy.

 

Din rolle
I din rolle som studentermedhjælper vil dine arbejdsopgaver bestå i at indgå i opgaver og projekter indenfor specielt produktdokumentation og delvis Academy. Opgaverne vil variere i kompleksitet, og vil spænde fra opbygningsopgaver til hands-on operationelle opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Bistå og drive produktdokumentationsopgaver (del af digitalisering)
  • Strukturere og drive produktdokumentationsprojekter f.eks. vil du blive involveret i ideudviklingen samt etableringen af en maskinoversættelsesproces
  • Strukturering, opdatering og vedligeholdelse af konkurrentovervågningsdatabase
  • Supportere Academy med driftsopgaver (kundeoprettelser, udstedelse af certifikater, nyhedsbreve, kursusforberedelser mv)

 

Personlige og faglige kompetencer:

  • Du er i gang med din videregående uddannelse inden for et teknisk område eller kommunikation
  • Du har flair og interesse for tekniske beskrivelser og kommunikation af disse
  • Du er struktureret og god til at skabe overblik
  • Du er vedholdende og er ikke bange for at tage initiativ og ansvar
  • Du besidder gode IT-kundskaber (Microsoft Office-Pakken)
  • Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk

 

Få praktisk erfaring som understøtter din fremtidige karriere
Hvis dette har din interesse, og du kan nikke genkendende til ovenstående, tilbyder vi dig et spændende studiejob i en global virksomhed. Hertil kommer du til en dynamisk arbejdsplads med dygtige kollegaer, og hvor den grønne agenda er en del af hverdagen. Du får arbejdsplads på vores moderne hovedkontor i Løgstør med bl.a. attraktiv kantine. Arbejdstiden kan tilpasses efter dit studie, men vi forventer ca. 4 hele dage om måneden.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte VP, Commercial Excellence, Ole Kragh Malle på mobil +45 22 24 83 85. Send din ansøgning hurtigst muligt via linket, og senest den 28. april 2023. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Ansættelsesform Tidsbegrænset stilling
Arbejdstid Deltid
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid Ca. 4 dage om måneden
By Løgstør
Region Nordjylland
Land Danmark
Publiceret 14.03.2023
Sidste ansøgningsdag 28.05.2023

Tilbage til Ledige stillinger