Vil du være med til at forme fremtidens grønne energiløsninger – og samtidig styrke din karriere allerede under studiet?

I en verden med stigende fokus på bæredygtighed spiller fjernvarme en central rolle i den grønne omstilling – både herhjemme og globalt. Som verdens førende leverandør af præisolerede rørsystemer er vi en nøglespiller i at sikre en effektiv og bæredygtig energisektor. Som studentermedhjælper hos os får du ikke kun relevant erhvervserfaring – du får også indblik i en stor international virksomhed. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar, mulighed for hjemmearbejde og stor forståelse for, at studiet kommer først – ikke kun i eksamensperioder. For den rette profil er der desuden mulighed for projektsamarbejder, praktikforløb og graduate-programmer, både i Danmark og i udlandet.

 

Vil du være en del af teamet?
Lige nu søger vi en engageret studentermedhjælper til vores Product Management og Academy Team – et team, der arbejder i krydsfeltet mellem innovation, udvikling og uddannelse. Her bliver du en vigtig brik i et ambitiøst og fagligt stærkt miljø, hvor vi hele tiden stræber efter at skabe værdi for både vores kunder og klimaet.

 

Hvad laver vi?
Vores Product management og Academy bidrager til virksomhedens drift og fremtid igennem blandt andet produktudvikling, optimering af produktprogram, produktdokumentation, produktdigitalisering, produkt marketing samt produktuddannelse i LOGSTOR produktportefølje. Afdelingen arbejder med at sikre højkvalitets- og værdiskabende produkter og løsninger på markedet, hvilket understøtter vores position som markedsledende virksomhed. I vores Kingspan LOGSTOR Academy uddanner vi alle, som designer, håndterer, monterer og servicerer vores rørsystemer.

 

Din rolle
I din rolle som studentermedhjælper vil dine arbejdsopgaver bestå i at indgå i opgaver og projekter indenfor primært produktdokumentation og delvist Academy. Opgaverne vil variere i kompleksitet, og vil spænde fra opbygningsopgaver til hands-on operationelle opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Bistå produktdokumentationsopgaver (del af digitalisering)
  • Strukturere produktdokumentationsprojekter - f.eks. vil du blive involveret i ideudviklingen samt etableringen af en maskinoversættelsesproces
  • Strukturering, opdatering og vedligeholdelse af konkurrentovervågningsdatabase
  • Supportere Academy med driftsopgaver (kundeoprettelser, udstedelse af certifikater, nyhedsbreve, kursusforberedelser mv)

 

Hvad får du ud af det?
Som studentermedhjælper får du mulighed for at bringe din faglige viden i spil og få hands-on erfaring med både produktledelse og uddannelsesaktiviteter. Du bliver en del af et team, hvor sparring, faglighed og gode idéer er i højsædet – og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Derudover kan følgende goder nævnes ved en ansættelse hos LOGSTOR:

  • En arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads der udviser stor fleksibilitet i forbindelse med studie – ikke kun i eksamensperioder
  • Kendskab til, og berøring med, en stor international virksomhed
  • Gode fremtids/karrieremuligheder – hos LOGSTOR er der mulighed for både projektsamarbejder, studiepraktik og graduate programmer (både i Danmark og udlandet)

 

Personlige og faglige kompetencer:
Du er i gang med en videregående uddannelse – f.eks. inden for ingeniørfaget, IT, kommunikation eller et beslægtet område Du har flair og interesse for tekniske beskrivelser og kommunikation af disse Du er vedholdende og er ikke bange for at byde ind, tage initiativ og ansvar Du besidder gode IT-kundskaber og er bekendt med Microsoft Office-Pakken Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk

 

Få praktisk erfaring som understøtter din fremtidige karriere
Hvis dette har din interesse, og du kan nikke genkendende til ovenstående, tilbyder vi dig et spændende studiejob i en global virksomhed. Hertil kommer du til en dynamisk arbejdsplads med dygtige kollegaer, og hvor den grønne agenda er en del af hverdagen. Du får arbejdsplads på vores moderne hovedkontor i Løgstør. Vi forventer ca. 4 hele dage om måneden.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Product & Academy Manager, Peter Jorsal, på mobil +45 40 90 11 05. Send din ansøgning hurtigst muligt via linket, og senest den 11. maj 2025. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

 

Arbejdstid Deltid
Antal ledige stillinger 1
By Løgstør
Region Nordjylland
Land Danmark
Publiceret 14.04.2025
Sidste ansøgningsdag 11.05.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger